Vi leverer Business Intelligence specialister til en række virksomheder som Novo Nordisk, DSB og Ministerier.

Herunder har vi listet en række eksempler på hvordan Iterations konsulenter kan anvendes i din virksomhed.

Projekter

Mange virksomheder arbejder i dag projektorienteret. Flere af Iterations konsulenter arbejder på Business Intelligence projekter i forskellige virksomheder. Både som ETL-udviklere, arkitekter, teknisk rådgiver eller teknisk projektleder. Vi er med både fra start til slut eller deltager som eksperter i kortere perioder. Vi indgår i projektgruppen på lige fod med medarbejdere og andre eksterne ressourcer.

Mindre projekter med leveranceansvar

Ofte oplever virksomheder at der kommer ekstra opgaver eller mindre projekter, som de ikke kan klare med egne ressourcer. Iteration kan med vores konsulenter hjælpe med at løse opgaven og er der behov for projektledelse har vi dygtige projektledere tilknyttet. Vi tilbyder at tage leverance ansvaret for projektet og sørge for at få det i mål til tiden.

Se vores kundecase her, i dette tilfælde om et SAS projekt hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Fleksibel medarbejderstab

Vi kender det alle sammen, ind imellem skal medarbejdere på barselsorlov, bliver langtidssyge eller på efteruddannelse. I de tilfælde kan der opstå behov for hjælp fra en Iteration konsulent, der hurtigt kan sætte sig ind i opgaven og dermed sikre at arbejdet udføres. Hos Iteration vil vi altid forsøge at reagere hurtigt og fleksibelt, så I fortsat kan nå deadlines m.v.

Frigøre egne medarbejdere til andet arbejde

Indimellem står man som virksomhed og ønsker at ændre sin IT strategi og f.eks indføre ny teknologi. Ofte anvender man eksterne ressourcer til at indføre den ny teknologi, men hvorfor ikke i stedet for, frigøre egne ressourcer til de fremadrettede udviklingsopgaver og lade Iterations konsulenter sørge for de udfasede systemer.